Henvist af egen læge
44 48 15 07
Telefontid dagligt (ikke onsdag)
kl. 11.00 - 13.00
Privat/henvist af sundhedsforsikring
44 48 13 25
Telefontid dagligt kl. 9.00 - 11.00


Hvad er reumatologi?


Reumatologi er traditionelt set læren om led sygdomme. De fleste led sygdomme medfører smerter og hævelse i leddene, og i starten beskæftigede reumatologien sig hovedsageligt med disse tilstande.
Men med tiden har reumatologien udviklet sig til at beskæftige sig med alle de tilstande som kan medføre symptomer i bevægeapparatet, oftest i form af smerter eller kraftnedsættelse. Og der kan være mange årsager til smerter et eller flere steder på kroppen. Smerterne kan være en naturlig følge af en skade, eller en overbelastning, men en lang række andre tilstanden kan ligelede vise sig ved smerter et eller flere steder på kroppen. Dårligt hjerte kan for eksempel give smerter i venstre arm, sygdomme i leveren, kan medføre smerter omkring højre skulder, og lavt stofskifte eller lavt D-vitamin niveau kan væres årsag til spredte smerter i kroppen. Kroniske smertetilstande som fibromyalgi, følger efter piskesmæld, post traumatiske stress syndromer og følger efter kirurgiske indgreb, kan være årsag til udtalte funktionsbegræsninger, og er vigtige at identificere, så man får iværksat den rette behandling.
En reumatolog har derfor en bred uddannelse, ofte med baggrund i inter medicin, ortopædkirurgi, neurologi, og idrætsmedicin, udover de egentlige reumatologiske sygdomme. Flere reumatologer er diplomlæger i idrætsmedicin, og mange er eksperter i ultralydsskanning af bevægeapparatet.

Hvad kan en reumatolog?
En reumatolog er rutineret i at finde årsagen til smerter i bevægeapparatet, uanset årsag. Når diagnosen er stillet, vil de forskellige behandlingsmuligheder drøftes. Lang de fleste tilfælde håndteres gennem en kombination af medicin og træning. Enkelte tilfælde vil skulle opereres. Reumatologen er behjælpelig med at finde den behandlingsstrategi som er bedst egnet for den pågældende person, og den pågældende tilstand.

Hvornår skal man opsøge en reumatolog?
Det er en god idé at opsøge en reumatolog i følgende tilfælde:
  • Akut opståede smerter i nakke, ryg, arme eller ben
  • Gradvist opståede smerter i nakke ryg, arme eller ben
  • Langvarige smerter af ukendt årsag
  • Langvarig funktionsindskrænkning af ukendt årsag
  • Udiagnosticerede kroniske smerte tilstande
  • Hævelse af led

    De tilstande som varetages af reumatologien
  • Akutte eller kroniske smerter i nakke, ryg, arme eller ben erhvervet som følge af arbejdsskade, sportsskade, fritidsskade, eller uden sikker arsag.
  • Alle gigtlidelser
  • Alle bindevaevslidelser

    De undersogelser som kan tilbydes i reumatologien
  • Klinisk undersogelse
  • I tilfaelde af haevet led kan reumatologen tomme leddet for vaeske og faa vaesken undersogt.
  • Enkelte reumatologer kan foretetage muskelbiopsi
  • Enkelte reumatologer kan foretage ultralydsskanning

    De behandlinger som kan tilbydes i reumatologien
  • udtomning af vaeske fra led
  • blokade
  • ultralydvejledt led tomning
  • ultralydvejledt blokade
  • akupunktur
  • manipulation
  • tapening
  • traeningsvejledning
  • blokade

    LIDELSER I BEVÆGEAPPARATET

    Flere undersøgelser har vist at skader og lidelser i bevægeapparatet kan diagnosticeres ved ultralydsskanning. Teknikken kan bruges overalt på kroppen, og kan anvendes til at påvise et væld af sygelige tilstande spændende fra idrætsskader til ledsygdomme. Den gør det muligt at skelne mellem flere forskellige tilstande, som ligner hinanden, men hvis diagnose er vigtig, da behandlingsstrategien afhænger heraf. Særligt ved skulderlidelser, som generelt er svære at skelne fra hinanden, er undersøgelsen værdifuld. Men selv ved så simpel en tilstand som en hævet achillessene, er den uvurderlig, som det vil fremgå af nedenstående eksempel.

    En hævet achillessene kan skyldes
  • delvis brist af achillessenen,
  • total brist af achillessenen,
  • akut achillessene inflammation (steril betændelse)
  • kronisk achillessene inflammation,
  • inflammation af vævet omkring achillessenen,
  • inflammation af en slimhindesæk foran achillessenen .

    Delvis brist af achillessenen behandles med aflastning, og eventuelt gipsanlæggelse afhængigt af skadens omfang. Total brist af achillessenen behandles med operation, akut achillessene inflammation med optræning, og inflammation af vævet omkring achillessenen, og af slimhindesækken foran achillessenen med binyrebarkhormon indsprøjtning. Kronisk achillessene inflammation er vanskelig at behandle. Her må forsøges optræning og binyrebarkhormon indsprøjtning. Giver det ikke det ønskede resultat kan tilstanden forsøges behandlet gennem operation.
    Denne gennemgang illustrerer hvor vigtigt det er at stille den rigtige diagnose fra start, for at være i stand til at vælge den adækvate behandling.

    De tilstande i bevægeapparatet som kan ses ved ultralydsskanning er de følgende

  • akutte eller kroniske skader på sener og muskler
  • delvise eller totale overrivninger af sener og muskler
  • inflammation (steril betændelse) med eller uden væske ansamling omkring eller i sener, seneskeder, slimhindesække, benhinde ledhinder eller led
  • skader på bruskskiver eller menisker
  • svulster

    ULTRALYDVEJLEDT LEDTØMNING

    Led kan hæve som følge af en skade eller som udtryk for en ledsygdom. Hævelsen kan være så stor, eller ledsaget af så mange smerter, at lægen kan beslutte sig for at tømme leddet. Er der tale om et stort, overfladisk led, som et knæ, og er hævelsen stor, er det som regel en nem procedure. Men skal der anbringes en kanyle i et dybt liggende led som en hofte, eller i et fingerled, hvor pladsforholdene er trange, kan det være vanskeligt. Det er i disse tilfælde en stor hjælp at udføre proceduren under ultralydvejledning.

    Procedure: først udføres der en ultralydundersøgeslse af det hævede led. Derefter indføres nålen samtidigt med at man ved ultralydsskanning sikrer sig at nålen er korrekt anbragt. Når leddet er tømt kan lægen indsprøjte en lille mængde binyrebarkhormon for at sikre at hævelsen ikke gendanner sig.

    ULTRALYDVEJLEDT BLOKADE

    Blokader bliver ofte anlagt ”blindt”, det vil sige i det område hvor den sygelig tilstand formodes at være, enten på grund af hævelse eller ømhed, uden at lægen er i stand til at se det syge væv. Det medfører at den indsprøjtet medicin i nogle tilfælde vil blive placeret ukorrekt. Ved ultralydvejledt blokade kan lægen anbringe medicinen præcist med større sandsynlighed for succesfyldt resultat .

    Procedure: først udføres der en ultralydundersøgeslse af det syge område. Herefter indføres nålen samtidigt med at man ved ultralydsskanning sikrer sig at nålen er korrekt anbragt. Derefter tømmes det syge område eventuelt for væske. Til sidst indsprøjtes en lille mængde binyrebarkhormon klods op af det syge område, eller i den struktur som lige er blevet tømt for væske.


    - akupunktur
    - manipulation
    - tapening
    - traeningsvejledning